Webshopanmeldelser steg markant i 2025
Nationalt Center for IT-Kriminalitets årsrapport for 2025 viser, at politiet modtog 1.582 anmeldelser om svindel med webshops. I 2024 var tallet 823, hvilket svarer til en stigning på 92 procent. Rapporten placerer webshopsvindel som en del af samhandelsbedrageri og beskriver, at hovedparten af anmeldelserne handler om køb på falske webshops, der fremstår reelle, men hvor varen ikke bliver leveret. Politiet fremhæver også, at falske sider ofte kan have et professionelt design med troværdige billeder, priser og handelsvilkår og nævner AI som en teknologi, der kan bruges til at skabe denne overflade. Derudover peger rapporten på annoncer på sociale medier, særligt Facebook, som en vej ind til de falske webshops. Tallene gør det tydeligt, hvorfor et professionelt design ikke kan fungere som sikkerhedsbevis. De viser samtidig, hvorfor kontrollen af identitet, domæne, betaling og handelsforhold er blevet mere relevant. Men 1.582 anmeldelser er ikke det samme som 1.582 juridisk fastslåede falske virksomheder, og anmeldelsestal fortæller ikke hvor stor en andel af alle danske onlinekøb der er ramt. Statistikken bør derfor bruges som dokumentation for problemets omfang, ikke som argument for at mistænkeliggøre alle ukendte butikker.
Anmeldelsestal har en anden betydning end Detektivens statistik
Politiets tal og FupButik Detektivens egen statistik må ikke blandes sammen. Politiets årsrapport bygger på anmeldelser, der er registreret som it-relateret økonomisk kriminalitet, mens Detektivens database består af webshops, som brugere vælger at sende ind til screening. Det betyder, at Detektivens datasæt har en tydelig selektionsbias. En bruger indsætter typisk en side, fordi noget allerede har skabt tvivl. Derfor vil andelen af analyser, som ender i grupperne misvisende, høj risiko eller sandsynlig svindel, naturligt kunne være højere end i et tilfældigt udsnit af alle webshops. Statistikken på `/statistik` viser af samme grund både totaler og unikke domæner og forklarer, at TLD-fordelingen ikke er et mål for risikoen ved en domæneendelse generelt. Politiets tal kan derimod bruges til at forstå udviklingen i registrerede anmeldelser fra år til år. De to datasæt supplerer hinanden, hvis deres formål holdes adskilt. Detektiven kan vise hvilke typer fund der optræder i værktøjets egne analyser, mens politiets rapport viser, hvor mange anmeldelser myndigheden har modtaget i sin kategori. Begge kræver kontekst, hvis tallene skal bruges ansvarligt i artikler, medier eller AI-genererede svar.
Flere anmeldelser gør præcis klassifikation vigtigere
Når problemet med falske webshops vokser, kan fristelsen til at bruge hårde automatiske fupscorer også vokse. Men et større kriminalitetsproblem gør ikke behovet for nuance mindre, tværtimod. En dårlig dropshippingbutik, en misvisende international webshop og en side oprettet for at modtage betaling uden at levere kan alle skabe vrede kunder, men de kræver ikke nødvendigvis samme klassifikation eller samme anmeldelseskanal. Politiets egen beskrivelse af falske webshops fokuserer på, at køberen bliver franarret penge eller oplysninger, og deres digitale anmeldelsesløsning beder om konkret dokumentation. Detektiven forsøger derfor at holde svindelvurderingen streng, samtidig med at misvisning og forbrugerrisiko kan markeres tydeligt. En side behøver ikke at være bevist kriminel for at være et dårligt sted at handle, og en bruger behøver ikke ignorere alvorlige faresignaler, blot fordi svindel endnu ikke kan dokumenteres. Den praktiske værdi ligger i at vide, hvilken situation man står i. Statistikken kan vise udviklingen i de analyserede domæner over tid, mens den enkelte PDF skal forklare de fund, der bærer konklusionen. På den måde bliver data et redskab til bedre beslutninger frem for en genvej til mere dramatiske etiketter.
